Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  

I Beskæftigelsesministeriets departement arbejder vi dagligt og tæt sammen med ministeren om at omsætte politikernes visioner til faktiske løsninger, som borgerne mærker i deres hverdag. Sammen med styrelserne har vi ansvaret for altid at give ministeren det bedst mulige grundlag til at træffe sine beslutninger. Det er vores kerneopgave at understøtte ministeren og Folketinget ved at gennemarbejde, analysere og forberede materiale på højt fagligt niveau. Som departement er det samtidigt vores opgave at sætte retning for hele ministerområdet. Det gør vi via effektiv styring og ledelse.  

I Beskæftigelsesministeriet kommer du helt ind i centrum af den faglige og politiske proces og får fingrene ned i problemstillinger og løsninger, som involverer milliarder af skattekroner og som har betydning for de mange danskere på og uden for arbejdsmarkedet.  

Du kan læse mere om os på www.bm.dk.  

 

Et arbejde der samler økonomi og politik  

I Koncernøkonomi arbejder vi med finanslov, økonomistyring og økonomiske konsekvensberegninger. Det er vores opgave at sikre, at politiske beslutninger træffes på baggrund af et klart økonomisk grundlag.  

Som departementets økonomikontor koordinerer vi de årlige finanslovsforhandlinger og udarbejder ministeriets bidrag til finansloven. Vi følger løbende op på udgiftsudviklingen for ministeriets bevillinger på over 200 mia. kr. årligt, hvilket både omfatter ministeriets organisation og størstedelen af statens indkomstoverførsler. I samarbejde med styrelserne har vi også ansvaret for beregningen af de økonomiske konsekvenser af nye politiske tiltag - lige fra mindre indsatser og regelændringer til store arbejdsmarkedsreformer.  

Det er vores ambition, at vi skal være et fagligt fyrtårn inden for offentlig økonomi. Det betyder, at vi prioriterer et stærkt fagligt miljø, hvor vi i fællesskab løfter niveauet for problemløsning og økonomiskøn. Og at vi løbende har fokus på at videreudvikle budgetteringen og styringen af de offentlige udgifter.  

Kontoret arbejder grundlæggende i to teams: 

  • Driftsteamet, som har fokus på koordinationen af finanslovsprocesser og styringen af ministeriets driftsorganisationer og puljer. Det omfatter den tværgående prioritering og strategiske styring af ministeriets råderum, konsekvensberegninger på driftsområdet samt løbende analyser af ministeriets organisation.

  •  Indkomstoverførselsteamet, som har fokus på økonomistyring og konsekvensberegninger af politiske tiltag inden for den aktive beskæftigelsesindsats og de store ydelsesområder på beskæftigelsesområdet. Det gælder fx dagpenge, førtidspension og kontanthjælp.

Vi søger medarbejdere til begge teams.  

 

Om jobbet  

Dine opgaver vil blive tilpasset til dine faglige kvalifikationer, men vil bl.a. være:  

  • betjening af ministeren og departementschefen i sager af økonomisk karakter, herunder sager der behandles i regeringens økonomiudvalg  

  • udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg, der kan danne grundlag for økonomiske prioriteringer og nye politiske tiltag  

  • budgettering og opfølgning på udgiftsudviklingen for en eller flere driftsenheder eller indkomstoverførsler  

  • økonomiske konsekvensberegninger i tilknytning til regelændringer for fx dagpenge, kontanthjælp eller den aktive beskæftigelsesindsats  

  • styrig og koordinering af driftsøkonomien på ministerområdet, herunder udarbejdelse af oplæg til tværgående prioritering af ressourcer.

Vægtningen mellem opgaverne afhænger af, hvilket team du primært bliver tilknyttet.  

 

Bliv vores nye kollega  

Vi søger fagligt stærke akademikere, der brænder for at arbejde med økonomi i en politisk kontekst. Vi lægger vægt på, at du:  

  • er cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende  

  • har et højt fagligt niveau samt politisk tæft og interesse  

  • er analytisk stærk og har evnen til både at bevare overblikket og grave dig ned i detaljerne  

  • er god til at samarbejde på tværs - såvel internt i ministeriet som med eksterne samarbejdspartnere  

  • er god til at formidle komplekst materiale kort og letforståeligt  

  • er fleksibel og kan bevare overblikket i pressede situationer.  

Både erfarne medarbejdere og nyuddannede kandidater opfordres til at søge stillingerne. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med finanslovsarbejde, økonomistyring eller udarbejdelse af økonomiske konsekvensberegninger, men er ikke et krav.

 

Vi finder løsninger sammen  

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er departementet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.  

 

Løn- og ansættelsesvilkår  

Vi søger fuldmægtige og konsulenter til faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. oktober 2017.  

Du ansættes efter overenskomsten for akademikere i staten.  

 

Spørgsmål og ansøgning  

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Engelbrecht Jensen på tlf. nr. 7220 5274 eller lej@bm.dk.  

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Susanne Rasmussen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5268.  

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.  

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest torsdag den 17. august 2017 kl. 12.00.  

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Send ansøgning