ÅRETS KARRIEREAFTEN I NATIONALBANKEN

Er du økonomistuderende og kunne du tænke dig at få en forsmag på, hvordan det er at arbejde i Danmarks Nationalbank? Så har du nu muligheden, når vi mandag 24. oktober åbner dørene til vores årlige karriereaften for økonomer på universitetet og handelshøjskolen. Vi har sat et spændende program sammen for aftenen, hvor du bl.a. vil kunne møde og stille spørgsmål til nogle af bankens medarbejdere, deltage i en workshop med en aktuel problemstilling samt høre nationalbankdirektør Lars Rohde fortælle om dansk økonomi.