KÆRE ØKONOMER
Har du også altid gået og sagt, at hvis det ikke var for den dumme knæskade, så havde det været dig, som sendte sukkerbolde ind i panden på Dolleren sådan en regnvejrsaften i Parken? Går du også og grubler over hvad dine forelæsere mon får tiden til at gå med, når de ikke står og underholder i auditorium U1? Er ØF 23/24 bestyrelsen overhovedet i god nok fysisk forfatning til at vinde Kapsejladsen?
Kom og få svar på alle disse spørgsmål når Økonomisk Forening inviterer til en dag med garanti for smil, samvær og sved på panden. Det nemlig blevet tid til ØF CUP 2024, som løber af stablen lørdag den 24. februar 2024.
Til denne traditionsrige indendørs fodboldturnering får du og dine studiekammerater muligheden for at deltage i et klassisk arvefjendeopgør: Lærer vs. elev, mentor vs. mentee, din forelæser vs. dig Forelæserne på Institut for Økonomi stiller nemlig ikke bare ét, men TO hold på dagen og lusker man lidt rundt ovre på deres gange, så bliver der hvisket om gulddrømme
Og så stiller ØF bestyrelsen naturligvis også op med et skarpt hold, og hvorvidt mesterskabet bliver grønt i år, så fortæller coach, at ”…vi har individualisterne til det”
Praktisk:
– Adresse: Århus Firma Sport på Paludan-Müllers Vej 110
– Dato og tid: lørdag den 24. februar, start kl. 10 (nærmere information om sluttidspunkt følger i programmet, som udgives når tilmeldingsfristen er overskredet)
– Hvert hold skal bestå af 5 spillere, hvor 4 er på banen ad gangen (alle skal være ØF medlem). Man er selvfølgelig velkommen til at mixe mellem drenge og piger på holdene (pige-mål tæller desuden for 2, så piger hold jer endelig ikke tilbage!)
– Pladserne til turneringen fordeles efter først til mølle.
– Tilmeldingslink: https://forms.gle/jvEtj2revU7BST5CA
(Tilmeldingsfrist mandag den 19. februar 2024 kl. 12)
– Der er mulighed for at købe mad og drikke i hallens kantine
– Er du ikke den store boldspiller, så kom endelig og hep på dine venner!
– Info om præmier afsløres løbende
VI SES PÅ BANEN,
Social Squad