Brænder du for at blive ekspert i stresstest af banksektoren? Er du omhyggelig og ansvarsbevidst, og har du flair for programmering? Så er du måske vores kommende kollega.
Stillingen
Stillingen udgør en central del af Nationalbankens løbende vurdering af robustheden i den danske banksektor. Du vil i samarbejde med dygtige og erfarne kolleger stå for udvikling og vedligeholdelse af Nationalbankens stresstestmodel for banksektoren. Ambitionen for vores stresstestarbejde er at sikre et kvantitativt modelfundament i verdensklasse, der kan danne grundlag for Nationalbankens holdninger til systemiske risici.
Du tager del i hele processen fra dataarbejde og kodning til skrivning af vores halvårlige stresstestanalyse (se seneste analyse her). P.t. arbejder vi på at udnytte data fra Nationalbankens nye kreditregister. Ud over et solidt kenskab til stresstest får du derfor også rig mulighed for at arbejde med finansielle mikrodata. Desuden deltager vi aktivt i en række internationale arbejdsgrupper om stresstest, hvorigennem du vil få et internationalt netværk og et godt kendskab til stresstest i andre lande.
Stillingen er i sektionen Systemisk Risiko – Analyse og Politik, der er en del af afdelingen Finansiel Stabilitet. Målet for vores arbejde er at sikre Danmark en robust økonomi gennem stabilitet i det finansielle system. Sektionen består af 17 medarbejdere.
Vi tilbyder
et fagligt udfordrende job af høj samfundsmæssig relevans. Vi sætter pris på, at du er med til at præge og videreudvikle dit arbejdsområde. Du får mulighed for at udvikle dig gennem varierende arbejdsopgaver, sparring med dine kolleger, internationalt samarbejde mv. Vi dyrker en høj faglighed og en uformel omgangstone med vægt på samarbejde. Der er spidsbelastningsperioder, hvor vi forventer, at du kan lægge en ekstra indsats.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad inden for økonomi, matematik-økonomi eller tilsvarende med fokus på finansiering og økonometri. Du kan fremvise gode resultater fra studiet og har evt. nogle års erhvervserfaring. Vores stresstestmodel er kodet i Python, så kendskab hertil vil være en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har flair for programmering. Du er omhyggelig og ansvarsbevidst og har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk.
Du sætter pris på samarbejde med andre og ser feedback som en mulighed for at blive endnu bedre.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Sangill, head af Systemic Risk Analysis and Policy, på tlf. 6169 7766, thsa@nationalbanken.dk eller Søren Korsgaard, Stress Test Advisor, tlf. 3363 6046 sk@nationalbanken.dk. Oplysninger om ansættelsesforhold kan fås hos HR-partner Rikke Møller Fastø på tlf. 3363 6086, rmfa@nationalbanken.dk.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV, relevante eksamenspapirer og eventuelle udtalelser senest torsdag den 12. marts 2020.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.