Drømmer du om en dynamisk og udfordrende praktikplads, der åbner døren til spændende muligheder inden for retail? Vil du være en del af en globalt anerkendt virksomhed, der sætter kvalitet og kreativitet i højsædet? Nu har du chancen for at blive en del af Indkøbsafdelingen hos Salling Group og tage det første skridt i din professionelle karriere!
Indkøbsafdelingen
Som vores praktikant vil du få din daglige gang på hovedkontoret i Aarhus, hvor passionerede og dygtige kolleger skaber rammerne for fremtidens indkøbsoplevelser. Du vil blive en del af Commercial Food & Nearfood-teamet, hvor 140 engagerede fagfolk arbejder sammen inden for fem forskellige områder: Grocery & Beverage, Nearfood & Wine, Meat & Chilled, Bakery & Dairy og Fruit & Vegetables.
For hele teamet gælder det, at vi ikke blot er indkøbere – vi opstøver trends og er eksperter indenfor prissætning. Med passion og skarpt købmandskab stræber vi efter at berige vores kunders hverdag med de bedste produkter til de bedste priser. Vi jonglerer med ideer, kaster os ud i nye udfordringer og skaber bæredygtig vækst.
Arbejdsopgaver
Vi søger praktikanter til alle fem vareområder, hvor ansvaret for hele indkøbsprocessen er funderet – lige fra de overordnede kategoristrategier til valg af leverandør, konceptudvikling og produktudvikling samt prissætning og markedsføring. Vi arbejder med stærke brands, og vores leverandørportefølje er stor og spænder lige fra små, lokale leverandører til store internationale mærkevarer.
Som praktikant får du indblik i hele indkøbsprocessen – fra strategi til produktlancering, og du får indsigt i kompleksiteten af de opgaver, der skal løses i en professionel retail-organisation, samt en unik mulighed for at opbygge et stærkt, professionelt netværk til gavn for din fremtidige karriere.
Du vil få konkret erfaring med:
- Indkøbsprocessen herunder leverandørsamarbejde, kategoriudvikling og vareoprettelser
- Sortimentsoptimering og koordinering med samarbejdspartnere
- Kampagneplanlægning og -evaluering
- Salgs- og indtjeningsanalyse
- Markeds- og konkurrentundersøgelser
- Diverse projektopgaver evt. i forbindelse med opgaveskrivning på studie
Hvem er du?
Vi søger en praktikant med en relevant uddannelse fra universitetet, som skal i praktik i foråret 2024. Det er essentielt, at du er ambitiøs, proaktiv og analytisk med et skarpt øje for handel, og at du er drevet af succes og stræber efter at levere topkvalitet i alt, du gør.
Derudover ser vi gerne, at du er:
- Nysgerrig og ivrig efter at dykke ned i nye udfordringer
- Dygtig til at omsætte teori til praksis og har god forretningsforståelse.
- Ansvarsbevidst, struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Holdspiller med en stærke evner i at opbygge relationer
- IT-kyndig i Office-pakken, særligt Excel
Hvem er vi og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største detailkæde med over 1.700 butikker på tværs af tre lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag, ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser. Hos os er din praktik mere end bare praktisk erfaring – det er en mulighed for at forme organisationen med dine ideer og valg, så du kan være med til at skabe fremtidens indkøbsoplevelser!
Spørgsmål
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål er du velkommen til at kontakte de respektive vareområder for yderligere information:
- Nearfood: Senior Category Manager Lisa Kildegaard på +45 2372 6008
- Grocery: Senior Category Manager Tina Mai Vittarp på +45 4043 5188
- Fresh food: Senior Buyer: Mette Talbo Mejer på +45 2860 2749
- Frugt&Grønt: Category Manager Thomas Lybecker på +45 2084 64 45
- Bakery & Dairy: Senior Category Manager Jonas Thuun Harbo på + 454027 0872
Vil du med på holdet?
Så send dit CV og ansøgning senest d. 27 september 2023. Alle samtaler til vores praktikstillinger afholdes på et rekrutteringsevent, der finder sted på vores Hovedkontor i Aarhus mandag d. 9. oktober i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00.
Klik her for at høre mere om rekrutteringseventet hos Salling Group