Er du klar til at kickstarte din karriere inden for detail hos en af Danmarks største detailvirksomheder? Og drømmer du om at blive fremtidens Category Manager for din egen kategori?
Vi søger det næste hold af ambitiøse og talentfulde kandidater til vores Graduate-program!
For at sikre at vi forsætter vores vækst og fortsat har vores markedsledende position har vi brug for dygtige og ambitiøse Graduates, der kan – og vil – vokse sammen med os.
Kickstart din karriere!
Over et to-årigt forløb, vil du lære om detail i en Danmarks mest moderne indkøbsorganisationer, hvor tempoet er højt. Her vil du få værdifuld hands-on erfaring med hele værdikæden – fra aftalen indgås med leverandørerne til kunderne kommer varerne i kurven. Alt sammen skræddersyet med formålet om at give dig de bedste forudsætninger for at tage dit næste store karriereskridt i Salling Group.
Dine rotationer
Som Purchasing Graduate vil du indgå i tre skræddersyede rotationer således, at du får mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af kerneopgaver inden for indkøb.
- Første rotation (5 mdr.): Dyk ned i indkøbsverdenen! ! I din første rotation bliver du en del af vores indkøbsafdeling og får hands-on erfaring med de daglige opgaver, der driver og udvikler en produktkategori. Ligeledes vil du få indblik i vores årlige leverandørforhandlinger, som finder sted i løbet af efteråret.
- Anden rotation (12 måneder): Bliv en analytisk mester! I din anden rotation bliver du en del af vores in-house konsulentteam i Commercial. Lær at give analytisk og strategisk støtte til vores indkøbsafdelinger, lige fra kategoriadministration til strategiske projekter på tværs af Salling Group.
- Tredje rotation (7 måneder): Tag lederskabet! I din sidste rotation fordyber du dig i en indkøbsafdeling, hvor du omsætter dine tidligere erfaringer til handling. Du bliver ansvarlig for at udvikle produktkategorier, planlægge kampagner, sikre salg og indtjening samt håndtere både nationale og internationale leverandører. Alt sammen med fokus på at skabe markedsførende strategier for at tiltrække kunder og at du på den anden side af dit Graduate-forløb, er klar til dit næste karriereskidt.
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en topkvalificeret og professionel indkøber gennem forskellige læringsmoduler, praksis erfaring og et unikt talerør til udvalgte Category Directors gennem tre planlagte præsentationer af dit læringsudbytte.
Indholdet i hver rotation er skræddersyet efter dit og afdelingens behov, og vi sikrer klarhed omkring ansvar for hver opgave for at sikre din personlige udvikling.
Vi er på udkig efter Purchasing Graduates til at indtræde i vores Graduate-program fra start august 2024 til september 2026. Vi forventer opstart pr. 1. august 2024, så du kan få de bedste forudsætninger for at opnå værdifuldt indblik i vores leverandørforhandlinger, som påbegyndes efter sommer.
Du er den rette kandidat hvis du…
- …for nyligt har – eller skal til at afslutte en kandidat i økonomi, ledelse, international handel, eller et andet relateret felt.
- …har relevant erfaring, som du har fået under studiet – eller op til et års fuldtidserfaring efter endt uddannelse. Erfaring inden for detail er en fordel.
- …har en god forståelse for tal og en solid viden indenfor Excel.
- …har fremragende sproglige kompetencer på både dansk og engelsk til minimum forhandlingsniveau.
Vi er på udkig efter det rigtige match mellem personlige såvel som professionelle kompetencer, og forventer at:
- Du er ambitiøs og målrettet, har højt motivationsniveau og er stålfast på at blive en succes.
- Du har et analytisk mindset, kombinereret med et stort konkurrencegen og personligt drive.
- Du arbejder struktureret, overholder daglige deadlines og kan holde dig selv fokuseret under pres.
- Dine kommunikationsevner og samarbejdsevner er fremragende, og du ved, hvordan du kan bruge dem på tværs af afdelinger på alle organisationsniveauer.
- Du trives i at blive evalueret og bliver motiveret af at levere resultater.
Hvad kan du forvente som Graduate i Salling Group?
Du vil blive udfordret fra dag ét, og du får muligheden for at forvandle din teoretiske viden til operationelle kompetencer igennem daglige opgaver og projektarbejde, hvor dit ansvar er klargjort for, hvad der skal leveres, og hvilke deadlines der skal overholdes.
Som Graduate i Salling Group indgår du i et stærkt Graduate-fællesskab på tværs af afdelingerne. Alle Graduates deltager sammen på interne og eksterne kurser, afvikler løbende sociale arrangementer og deltager i en årlig Graduate-tur med fokus på faglig læring og socialt netværk. Derfor vil du som Graduate ikke blot opnå kendskab til egen afdeling, men ligeledes indgå i et Graduate-fællesskab på tværs af organisationen, hvor der både er plads til faglig og social sparring.
Rekrutteringsprocessen
Hos Salling Group gør vi brug af analyse- og profileringsværktøjer som en del af vores rekrutterings- og vurderingsproces. Når du søger stillingen som Purchasing Graduate, vil vi udsende to links ud til dig, som vi vil bede dig om at udfylde.
Venligst send din ansøgning igennem linket på siden hurtigst muligt og senest d. 3. marts 2024. På baggrund af din ansøgning, CV og resultatet af din kognitive test samt profileringen, vil de endelige kandidater blive inviteret til at deltage på rekrutteringsaftenen d. 12. marts 2024.
Efter rekrutteringsaftenen inviterer vi udvalgte kandidater til samtale, hvorefter vores kommende Purchasing Graduates udvælges.
Vil du vide mere?
Du er inviteret til en uformel åben dag på Salling Groups hovedkontor i Aarhus den 27. februar fra kl. 14.00-17.00. Kom og hør mere om Salling Group, vores Graduate program, Commercial-afdelingen og få mulighed for at netværke med vores nuværende og tidligere Purchasing Graduates.
Tilmeld dig ved at sende en mail til ida.skaarup.madelung@sallinggroup.com senest den 20. februar 2024.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Elmholt Geertsen, Senior Commercial Development Manager, på +45 2684 4260 eller Martin Prang, Head of HR HQ & Commercial, på +45 2128 7704.
Vil du vide mere om vores Graduate program indenfor Commercial – så se her!
Arbejdsplads: Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand DK
Ugentlige arbejdstimer: 37 Timer
Startdato: 1. august 2024
Job-ID: 151344