Vi søger i Horsens en dygtig student (stud.oecon., stud.scient.oecon. eller lign.), som brænder for at bidrage til analyser på et højt niveau.
Studenterne er et bærende element i vores arbejde og arbejder tæt sammen med vores økonomer. Vi er en attraktiv arbejdsplads for den engagerede økonom, og vi plejer at tiltrække de dygtigste studerende.
Du vil primært blive tilknyttet analyser af strukturelle forhold i økonomien og vil arbejde med såvel register- som makrodata. Opgaver inden for sekretariatets andre arbejdsområder, såsom miljø, energi og klima, kan også forekomme.
Eksempler på typiske arbejdsopgaver er:
- Behandling og estimation ved anvendelse af registerdata i primært STATA, men arbejde i SAS, R og MATLAB kan også forekomme
- Indsamling og bearbejdning af data i Excel
- Udarbejdelse af mindre notater
Det er ikke et krav, at du har erfaring med vores programpakker, men du vil under din ansættelse skulle lære at programmere, hvis du ikke kan det i forvejen.
Vi tilbyder dig særdeles gode udviklingsmuligheder, modner dig som økonom og giver dig inspiration, du kan bruge på studiet.
Du er fagligt stærk og besidder engagement, samarbejdsevne og fleksibilitet, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du må meget gerne læse på bachelordelen af uddannelsen.
Arbejdstiden er fast henover året med i gennemsnit 15 eller 17,5 timer om ugen. Der er gode muligheder for at holde fri i eksamensperioder.
Ansættelsesstedet er Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens (lige ved stationen).
Tiltrædelsestidspunktet er som udgangspunkt 1. august.
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:
Chefkonsulent Nicolai Horn Kaarsen
42 97 96 26 / nik@dors.dk
Kontorchef Christian Ellermann-Aarslev
61 33 69 30 / cea@dors.dk
Ansøgning sendes sammen med CV, karakterudskrift og eventuel anden dokumentation til ansoegning@dors.dk senest torsdag den 17. juni 2021 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.