Vi søger to dygtige studenter (stud.oecon., stud.scient.oecon. eller lign.), som brænder for at bidrage til analyser på et højt niveau.
Studenterne er et bærende element i vores arbejde og arbejder tæt sammen med vores økonomer.
Den ene student vil primært blive tilknyttet arbejdet med analyser af dansk og international konjunktur samt offentlige finanser, mens den anden primært vil blive tilknyttet analyser af strukturelle forhold i økonomien og arbejde med registerdata. Studenterne løser dog opgaver bredt i sekretariatet, herunder også indenfor eksempelvis miljø, energi og klima.
Opgaverne varierer henover året, idet de i større eller mindre grad har tilknytning til en bestemt rapport. Eksempler på typiske arbejdsopgaver er:
- Programmering, databehandling og estimation i primært Gekko og STATA, men arbejde i SAS, R og MATLAB kan også forekomme
- Indsamling og bearbejdning og vedligeholdelse af data i Excel
- Udarbejdelse af mindre notater
Det er ikke et krav, at du har erfaring med vores programpakker, men du vil under din ansættelse skulle lære at programmere, hvis du ikke kan det i forvejen.
Vi tilbyder dig særdeles gode udviklingsmuligheder, modner dig som økonom og giver dig inspiration, du kan bruge på studiet.
Du er fagligt stærk og besidder engagement, samarbejdsevne og fleksibilitet, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du må meget gerne læse på bachelordelen af uddannelsen, men det er ikke et krav.
Arbejdstiden er fast henover året med i gennemsnit 15 eller 17,5 timer om ugen. Der er gode muligheder for at holde fri i eksamensperioder.
Ansættelsesstedet er Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens (lige ved stationen).
Tiltrædelsestidspunktet er så hurtigt som muligt efter samtalerne, dvs. i slut september/start oktober.
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:
Specialkonsulent Kamilla Holmgaard
61 15 98 15 / kho@dors.dk
Kontorchef Christian Ellermann-Aarslev
61 33 69 30 / cea@dors.dk
Ansøgning sendes sammen med CV, karakterudskrift og eventuel anden dokumentation tilansoegning@dors.dk senest onsdag den 8. september 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.
De Økonomiske Råds Sekretariat bistår formandsskabet i De Økonomiske Råd i udarbejdelsen af fire årlige vismandsrapporter. Det er sekretariatets opgave at udarbejde baggrundsmateriale og gennemføre analyser i forbindelse med rapporterne. Sekretariatet beskæftiger omkring 30 medarbejdere, heraf fem studenter.